Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævets små udførselsgange og i kirtelendestykkerne. Under et betegnes disse tilstande som karcinomer.

Hvilke typer brystkræft findes der?
- Den mest almindelige type er det duktale karcinom, der udgår fra dækcellerne i udførselsgangene. Dækceller er det lag af celler, der beklæder indersiden af udførselsgangene.

- Den næsthyppigste type er det lobulære karcinom, som udgår fra kirtelendestykkerne.

Herudover findes der andre undergrupper, som er mere sjældne. Inddelingen i typer har betydning for prognosen, det vil sige, udsigterne til helbredelse.

En anden form for brystkræft opstår i selve støttevævet og benævnes sarkomer. Der findes flere undergrupper med forskellig vækstmåde og prognose. Sarkomerne udgør kun omkring en procent af brystkræfttilfældene, mens karcinomerne omfatter resten.

Hvordan udvikler brystkræft sig?
Man mener i dag at brystkræft udvikler sig ved at en normal celle over lang tid ophober forandringer i sine gener (=DNA).

I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer.

Før eller siden, måske efter år, vil kræftcellerne i reglen gennembryde kirtelbegrænsningen og sprede sig ud i det omkringliggende støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige forstand, kaldet invasiv cancer.

Der er på dette stadium risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfekirtler, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til den øvrige del af organismen. Der kan nu dannes dattersvulster i kroppens organer, de såkaldte fjernmetastaser.

Sarkomer spreder sig typisk gennem blodbanen til kroppens andre organer og danner på den måde fjernmetastaser.

Hvor hyppig er brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer cirka en ud af ti. Der påvises cirka 4.000 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvindens kræfttilfælde.

Der er sket en tredobling af brystkræfttilfælde siden 1940erne. Hvis man tager hensyn til ændring i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, er der dog tale om en fordobling af tilfældene.

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er dog sjælden for kvinder under 25 år hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 69 år, og de sidste 25 procent findes hos kvinder på 70 år eller ældre

Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Hyppigheden er stigende specielt i aldersgruppen 40 til 70 år

Hvor farlig er brystkræft?
Brystkræft er en alvorlig kræftsygdom hos kvinder. Der er risiko for, at der udvikles fjernmetastaser, som i værste fald kan medføre døden.

I gennemsnit dør cirka 2 procent af alle danske kvinder af brystkræft. Det svarer til 15 til 20 procent af samtlige kræftdødsfald hos kvinder.

Årligt dør der i Danmark omkring l.500 kvinder af brystkræft, heraf cirka 10 procent før 50 års alderen og 50 procent før de er fyldt 70 år.

Hvornår er chancen for overlevelse bedst?
Sandsynligheden for at overleve brystkræft (prognosen) er afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet, det vil sige, hvor fremskreden er sygdommen på tidspunktet for opdagelse. Især spredning af kræftceller til armhulens lymfekirtler spiller en rolle. Også alder og behandlingsindsatsen har afgørende betydning for overlevelsen.

- Jo tidligere i forløbet brystkræft opdages, des mindre er risikoen for at dø af sygdommen.

- Hvis der ikke påvises spredning til lymfekirtlerne i armhulen, er sandsynligheden for at være i live, 10 år efter brystkræften er opdaget, cirka 80 procent.

- Hvis der er spredning til en til tre lymfekirtler er der cirka 50 procent chance for at være i live 10 år efter brystkræften er opdaget.

- Hvis fire eller flere Iymfeknuder er angrebet, er sandsynligheden for at være i live 10 år efter diagnosen cirka 25 procent. Og hvis en kvinde først har overlevet i 10 år er sandsynligheden for tilbagefald meget lille.

Også andre forhold påvirker fremtidsudsigterne, såsom svulstens størrelse, svulstens mikroskopiske aggressivitetstegn (malignitet) og svulstens indhold af bestemte æggehvidestoffer, som kan binde det kvindelige kønshormon (østrogenreceptorindhold).

Overlevelsen er gennem de sidste 20 år blevet forbedret med cirka 50 procent ved at udvikle behandlingen.

Hvorfor får man brystkræft?
Selve årsagen til brystkræft er ukendt. Man ved, at ioniserende stråling kan forårsage brystkræft, men det er ikke årsagen til den stigende hyppighed. I virkeligheden synes ioniserende stråling i dag ikke at være en betydende faktor for udvikling af brystkræft.

Man har derimod kendskab til en række såkaldte risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle bryst kræft:

- Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og fremmest ses hos kvinder. Kun omkring en procent af brystkræfttilfælde optræder hos mænd.

- Alder er også en risikofaktor, idet risikoen øges med stigende alder.

- En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo tidligere menarche (alder ved første menstruation) og senere klimakterium (overgangsalder) desto større risiko for at få brystkræft. Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget risiko.

- Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det andet bryst.

- Visse godartede brystsvulster kan være forbundet med øget kræftrisiko.

- Der er også geografiske forskelle, idet brystkræft sjældnere ses i for eksempel Middelhavslandene end i Nordeuropa.Brystkræft optræder ikke lige hyppigt i de forskellige sociale grupper, idet kvinder med høj social status er mest udsat. Disse forskelle i hyppighed skydes i vid udstrækning forskelle i livsstil (hvornår og hvor mange børn man får, forbrug af alkohol og hormoner, fedme).

- Brystkræft kan være arvelig, og i cirka fem procent af tilfældene anses brystkræft for at være genetisk betinget.

- Hormonbehandling i overgangsalderen øger risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen øges med varigheden af behandlingen.

- P-piller øger risikoen for brystkræft. Dette er dog uden betydning hos unge kvinder under 30 år, hvor sygdommen er sjælden.

- Alkoholforbrug og fedme øger risikoen for brystkræft.

- Rygning anses ikke for en risikofaktor ved brystkræft.

Den stigende forekomst af brystkræft i Danmark skyldes først og fremmest ændringer i kvinders fødselsmønster, det stigende alkoholforbrug og den øgede forekomst af fedme.

Hvordan opdages brystkræft?
I langt de fleste tilfælde er det kvinden selv, som får mistanke om sygdommen. Typisk føler hun pludselig en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystvævet i forbindelse med for eksempel selvundersøgelse af brystet, indsæbning af brystet under badning, ved indgnidning af huden med creme eller anden form for berøring af brystet. Der er i reglen ingen andre symptomer til stede, specielt er der ingen smerter eller påvirket almenbefindende. Der er således tale om en snigende sygdom, der ikke giver forvarsler.

Foruden en knude kan der være andre tegn på brystkræft, men det er mere sjældent.

- En svag indtrækning i huden eventuelt med rynkedannelse kan være udtryk for en lidt dybere siddende kræftknude i kirtelvævet.

- Begyndende væske fra brystvorten må efterforskes nøjere med henblik på at udelukke brystkræft som årsag.

- Der kan optræde eksem på brystvorten, og visse eksemforandringer er forårsaget af en særlig form for brystkræft benævnt på engelsk "Paget's disease" i mangel af et dansk navn. Denne tilstand er oftest forbundet med en dyberesiddende og mere udbredt brystkræftforandring.

- Hævede lymfeknuder i armhulen

- Vækst af et bryst hos den voksne kvinde. Betændelsesforandringer uden relation til amning.

- Sår på brystet.

Disse forandringer må også medføre, at kvinden søger læge for nærmere udredning.

Endelig forekommer der ikke-følelige kræftknuder i brystet, et fænomen, der i reglen opdages ved røntgen af brystet (mammografi). Her er der tale om kræftknuder, som opdages så tidligt, at de endnu ikke kan føles med fingrene. Sådanne små knuder opdages naturligvis kun hos kvinder, der regelmæssigt undersøges ved hjælp af mammografi, for eksempel ved mammografiscreening.

Hvordan stilles diagnosen?
Har du brystsymptomer, er det vigtigt, at du søger læge, for at det kan afklares, hvad årsagen er. Det er vigtigt, at brystkræft opdages tidligt i forløbet. Det giver større mulighed for helbredelse og en mere skånsom behandling.

Lægen vil som regel optage en kort sygehistorie, hvor der spørges om :
- Knudens forbindelse til menstruationscyklus

- Hormonindtagelse

- Tidligere sygdomme i brystet

- Graviditet/amning

- Brystkræft i familien

- Slag eller stød, som kunne forårsage knudens opståen.

Dernæst bør brystet undersøges. Undersøgelse af en knude i brystet omfatter således i reglen 3 led:
- Gennemføling af brystet (palpation) Brystet gennemføles meget omhyggeligt, en procedure, der kan være vanskelig, idet der ofte er uregelmæssigheder i kirtelvævet.

- Billeddiagnostik (mammografi/ultralydsundersøgelse) Hvis lægen føler noget vil han ofte henvise til billeddiagnostik for eksempel røntgenundersøgelse, mammografi, og/eller ultralydundersøgelse af brystet. Dette sker for nærmere at vurdere den følte knude eller de andre fund.

-Nålebiopsi (vævsprøven) Det vil ofte være nødvendigt med en nåleprøve (biopsi) med udhentning af celler eller en lille vævspølse af knuden for at afgøre, om der skal fortages en operation.

Den samlede procedure benævnes triple-test og er en hjørnesten i undersøgelse af en knude i brystet.

Hvis alle undersøgelserne viser, at det er en godartet knude, behøver den ikke fjernes. En sådan knude udgør ikke nogen kræftrisiko. Hvis der er usikkerhed om knudens natur, skal en knude i brystet bortopereres til mikroskopisk undersøgelse (biopsi). Operation bør ikke udsættes unødigt, for det er vigtigt hurtigt at finde ud af, om det er kræft. Hvis for eksempel triple testen ikke med sikkerhed kan afklare, om en knude i brystet er godartet eller ondartet (kræft), skal knuden bortopereres for en nærmere undersøgelse. En knude skal også fjernes, hvis det er kvindens ønske, selv om man ikke har mistanke om, at knuden er ondartet.

Behandling af brystkræft

Langt de fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved de symptomer som er anført ovenover. Kun omkring 10 procent opdages som en ikke-følelig knude ved mammografi.

I de dele af landet, hvor kvinder får tilbudt mammografiscreening for brystkræft, vil andelen af kvinder med små, ikke-følelige kræftknuder være langt hyppigere.

Reglen er, at der opereres, hvis der ikke påvises fjernmetastaser, og hvis kræftknuden ikke er vokset ind i brystvæggen.

- Cirka 90 procent af kvinder med brystkræft er egnet til operation.

- Hos cirka 5 procent er sygdommen på diagnosetidspunktet for fremskreden til operation.

- Patienter med fremskreden sygdom henvises primært til den medicinske kræftafdeling (onkologisk afdeling) for at modtage behandling med medicin og stråleterapi.

- Hos nogle patienter kan man vælge at starte med en medicinsk behandling for at få kræftknuden til at skrumpe, således at man måske derefter kan foretage et mindre kirurgisk indgreb.

Der findes desuden følgende patientforeninger:

Landsforeningen mod Brystkræft
Bispebjerg Hospital, opg. 11A
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV.
Tlf. 35 83 88 88.

De Brystopererede Landssekretariatet
M.P. Bruuns Gade 29
8000 Århus C.
Tlf. 86 19 88 11.